DotBlue A/S søger ekstra kvalifikationer indenfor ATEX og Functional Safety – er det dig?

Hos DotBlue søger vi 1 – 2 personer, som er engagerede og udviklingsorienterede og som kan tage ejerskab og drive processerne. Du skal have solid erfaring med enten ATEX eller Functional Safety (min. Cert. FS Ingeniør) herunder facilitering af risikovurderinger (What if, HAZOP, LOPA) og arbejde struktureret med metoderne og stå stærkt ift. sikkerhedsstandarderne.

Du får mulighed for at sætte dig eget præg på stillingen – i et miljø hvor sikkerhed, kvalitet og innovation går hånd i hånd.

 Hos os er de personlige egenskaber og din mentalitet afgørende for jobbets succes.

 Afhængig af dine kompetencer, vil opgaverne bestå af

  • Rådgivning af kunder indenfor ATEX – både støv og gas
  • Forestå ATEX inspektioner
  • Udarbejde ATEX zoneklassifikation
  • Udarbejde ATEX APV
  • Undervisning i ATEX
  • Forestå projektledelsen af større og mindre opgaver / projekter
  • Rådgivning af kunder indenfor Functional Safety
  • Facilitering af risikovurderinger (What if / HAZOP / LOPA)
  • Udarbejde FSA’er
  • Udarbejde FSM’er
  • Foretage beregning af pålideligheder af sikkerhedsloops (SIL)
  • Udarbejdelse af Safety Requirement Specification (SRS)
  • Udarbejde verifikations- og valideringsrapporter (SIL)
  • Udarbejdelse af testplaner (FAT / SAT)
  • Forestå projektledelsen af større og mindre opgaver / projekter

 

Kvalifikationer

Din baggrund kan være el-ingeniør, el-installatør, maskinmester, kemiingeniør eller andet – det er ikke så vigtigt. Det vigtige er, at du har erfaring med arbejdet og processikkerheden i procesvirksomheder – henholdsvis Olie & Gas industrien, Fødevare- & Ingrediensindustrien, Pharmaceutisk industri eller andet.

Som en del af DotBlue skal man være åben for nye og andre opgaver, som ikke nødvendigvis er en del af de dagligdagsopgaver du normalt beskæftiger dig med. Du vil til tider opleve at være en ekstra support for dine andre kolleger i huset, hvorfor det er vigtigt at du er en teamplayer og frisk på at give en ekstra hånd med. Vi søger dig som er initiativrig og fuld af gå på mod og trives med vekslende opgaver.

Vi har kunder i hele landet, hvorfor kørsel må forventes – måske endda et par overnatninger hvis opgaven kræver dette. Dine kolleger finder du på kontorerne i enten Farum, Kalundborg og Odense og der er mulighed for hjemmearbejdsplads så længe det er foreneligt med dine opgaver.

Kontakt & ansøg
For yderligere information om stillingen, kontakt Mikael Lund, Manager på mobil 20 89 70 30.
Send dit CV til hr@dotblue.dk – Ansøgninger behandles løbende.