Vi har netop fået denne lille fyr hjem efter et længere test-ophold hos en kunde i Schweiz, hvori den indgik ifm. et forsøgsprojekt i en metalproduktion.
I samarbejde med L2Process A/S har vi designet, produceret og valideret denne specialproduceret mini udgave af en Filter Nutch, som gør det muligt at udføre flere procestrin i én arbejdsgang. Filter Nutch’en er ikke kun et filter men et lukket procesanlæg, som benyttes til filtrering, tørring, udkrystallisering og reaktion.
Men synes du at det mere ligner en avanceret juicepresser, så er der god grund til at besøge vores kontor i Kalundborg, hvor vi står klar til at fortælle mere om Filter Nutch’en samt hvordan den kan gavne jeres produktion.