Vi søger 2 fagligt dygtige kolleger, som har lyst til at blive en del af vores fantastiske team.

LUND Engineers & Contractors A/S (LUND E&C) søger 2 dygtige kolleger, der har erfaring med eller brænder for at arbejde med el og instrumentering samt processikkerhed.

Vi søger både erfarne og ny-udlærte kolleger. Det er en fordel hvis du har arbejdet med procesudstyr (flow/tryk, pumper, ventiler etc.), hvorfor en baggrund fra procesindustrien er interessant.

Du er måske el-installatør, maskinmester, ingeniør eller procesoperatør? For os, er det i virkeligheden ikke din uddannelse, men derimod dine kompetencer der er væsentlige.

Jobbet vil primært bestå af el- & instrument design samt på sigt evt. Functional Safety (processikkerhed). Derudover kræver jobbet at du kan kommunikere i både skrift og tale på både dansk og engelsk.
Vi forventer du er fleksibel i arbejdssted og vil kunne arbejde både i Kalundborg og Nordsjælland. Kortere projektrelaterede rejser kan muligvis blive aktuelt.

Vores team arbejder hver dag for at skabe sikkerhed på arbejdspladsen og består af folk med forskellige baggrunde. Vi er gode til at benytte os af vores – tilsammen – mange kompetencer, og har et tæt samarbejde om opgaverne,  du er derfor aldrig alene.

Du kan se mere om os og vores opgaver her www.as-lund.dk
Vi har rigtig travlt og forventer at kunne opstarte vores nye kolleger efter sommerferien.

Vi glæder os til at modtage dit CV, som du sender til hr@as-lund.dk
Ansøgninger håndteres løbende.

Om Os

Hos LUND E&C arbejder vi primært i olie/gas og pharma industrien. Vi laver alt fra el/instrument, stål/rør til HSE. Du kan møde os i det meste af Danmark, da vi har vores daglige gang både på Sjælland og i Jylland. Vores fokus er på sikre arbejdspladser, uanset om vi arbejder på kontoret eller i marken hos vores kunder.  

Vi er kendetegnet ved en høj grad af fleksibilitet, og arbejder gerne på kryds og tværs af hinanden, for at udnytte vores potentialer og viden bedst muligt.