FS Forum 2022

FS Forum blev afholdt den 27. oktober 2022 hos Roskilde Kongrescenter!

Endelig havde vi fornøjelsen af at åbne dørene for årets FS Forum 2022

De veloplagte deltagere havde fundet vej til Roskilde Kongres Center, hvor dagens emne var risikohåndtering.

Vi havde også denne gang besøg af 4 spændende speakers, som alle gav gode bud på, hvordan risiko kan håndteres. Allerførst fik John Rasmussen fra Rockwell varmet godt op under deltagerne med sit indlæg om brugen af nødstop. Speaken gav grobund for gode spørgsmål og diskussioner, om bl.a. hvornår nødstop skal implementeres og ikke mindst vigtigheden af, at man aldrig skal være bange for at benyttes sig af det.

Efter en velfortjent pause, hvor erfaringer og viden blev delt flittigt, kom turen til Johan Galster fra Københavns Kommune med emnet: Virksomhed – Myndighed. Johan fortalte om hvor ”de” oftest så hændelser forekomme og at hovedparten relaterer sig til Human factor. Krydret med en masse spændende real-life historier, kom han godt rundt om emnet og gav bud på, hvordan man eventuelt kan modgå visse af disse hændelser. Som afrunding fortalte Johan om ”myndighedernes” beføjelser og virkemåde gav sit perspektiv af effekten heraf.

Ovenpå to meget spændende og meget forskellige indlæg, var det tid til en velfortjent frokostpause. Det var dejligt at se, hvordan der blev netværket, særligt da vi havde flere med, som ikke tidligere har fulgt vores events.

Efter frokost kunne vi byde velkommen til Endress+Hauser ved Jens Fuglsang, som havde fokus på helhedsorienterede løsninger. Jens havde taget fat i forudsætningen for Functional Safety, nemlig at det er vigtigt at se helheden, fremfor at fortabe sig i certifikater, beregninger og værdier. For hvad hjælper en pålidelig SIL løsning, hvis ikke du har styr på dit design? – God engineering practice er stadig den bedste vej frem. Jens kom med mange interessante eksempler og deltagerne sørgede for en masse gode spørgsmål. Til sidst var tiden dog gået, men der var i den grad lagt op til videre drøftelser i pausen.

Det er fantastisk at se, hvordan sådan et arrangement kan sætte rammerne for en masse dialog, gode og interessante spørgsmål og ikke mindst skabe grundlag for en masse netværk.

Som sidste speaker på dagen, fik vi besøg af Nijs Duijm fra DNV. Nijs fortalte om emnet: Konsekvens, sandsynlighed og usikkerhed. Her tog Nijs bl.a. fat i risikoidentificering, hvor vi mennesker generelt er gode til at identificere risici, men samtidig er vi også virkelig dårlige til at vurdere sandsynligheden- især ved travlhed. Krydret med en masse gode historier og fængende billeder af brinteksplosioner, gav Nijs et interessant indlæg til brugen af risikomatrix ved identificering og vurdering af risici.

Herefter var der lagt op til netværk, og det sker bedst i hyggelige rammerne med udgangspunkt i spændende indlæg, masser af kaffe og endelig kage.

Igen må vi konstatere at passionen for Functional Safety, viden- og erfaringsudveksling er stor.

Vi er glade for al den positive feedback vi har fået. Vi blev helt sikkert alle en hel del klogere og fik skabt nye kontakter.

En stor tak til vores 4 speakere for at stille sig op og gøre sig til en samtalestarter, og tak til vores super engagerede deltagere, der udfordrer, netværker og er med til at gøre disse events til en succes.

Vi ser allerede frem til at tage imod jer alle sammen igen d. 4. maj 2023 i Roskilde Kongrescenter.

KURSER & KOMMENDE EVENTS

Få muligheden for at opleve flere af vores kurser og events – og bliv klogere på Functional Safety!

Mærk stemningen og læs mere fra vores afholdte Functional Safety events.

Praktisk anvendelse af IEC 61511 – DK Kursus2024-04-17T08:34:59+02:00
SIL bestemmelse af “Safety Instrumented Functions” – DK Kursus2024-01-04T11:13:56+01:00
Praktisk tilgang til ATEX installationer – DK Kursus2024-01-04T11:14:55+01:00
Risikovurdering – DK Kursus2024-01-04T11:15:34+01:00
Functional Safety Introduktion – DK kursus2024-04-17T08:34:40+02:00
FS Forum 20242024-01-04T11:26:31+01:00
FS Conference’252024-01-04T11:28:54+01:00
Flere events og kurser på vej2023-12-01T00:34:40+01:00
FS Forum 20232024-01-04T11:31:12+01:00
FS Conference’232024-01-04T11:33:12+01:00
FS Forum 20222024-01-04T11:35:10+01:00
FS Forum 20212024-01-04T11:38:17+01:00
Online Shop2023-12-01T00:32:25+01:00
FS Conference’192024-01-04T11:40:10+01:00
LinkedIn gruppe – Functional Safety Forum DK2023-12-01T00:30:35+01:00
FS Conference’172024-01-04T11:42:30+01:00
FS Conference’152024-01-04T11:43:33+01:00

EVENT ARRANGØR

Om DotBlue
Som arrangør af dette event, ønsker vi at gøre op med en ofte manglende forståelse eller mangel på sikkerhedsstandarder indenfor maskin- og procesindustrien.

Lavt prioritering, manglende løsningsforslag eller vanskeligheder med at forstå procedurer samt myndighedernes krav. Derudover opererer nogle virksomheder med overkvalificeret sikkerhedsløsninger, der kræver unødvendig og dyr vedligeholdelse. På grund af manglende eller ikke eksisterende sikkerhedsstandarder / procedurer kan ulykker opstå, ulykker, der let kunne have været forhindret.

At samle eksperter fra førende virksomheder, gør os i stand til at fremhæve de emner, der præsenterer de største udfordringer for slutbrugerne. I samarbejde med eksperter og myndigheder vil vi svare på spørgsmål og bidrage med værktøjer til løsninger, som deltagerne kan bringe hjem til deres virksomheder.

DotBlue stræber efter at gøre Functional Safety håndgribelig og sætter vigtigheden i fokus!

Kontakt arrangør
DotBlue A/S
E-mail:  event@dotblue.dk

Forbehold
Åbne kurser afholdes ved min. 6 tilmeldte deltagere.

Alle priser er oplyst ex. moms.
Vi tager forbehold for ændringer af tid, sted, indhold, aflysning, pris samt eventuelle trykfejl.

For din sikkerhed
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du spørgsmål.