I april afholdte Global Functional Safety (GFS) det første i rækken af danske kurser omhandlende Risikovurdering.
Kurset startede efter rundstykkerne var spist, hvorefter det var tid til lidt teori og en gennemgang af de forskellige lovkrav, der er til Risikovurdering af procesanlæg og standarder, der netop støtter op om dette. Derefter blev forskellige metoder til Risikovurdering (såsom HAZID, HAZOP og What if) forklaret og efterfølgende afprøvet med øvelser.

Netop øvelserne gav en lille forsmag på, hvordan en Risikovurdering i en procesvirksomhed skal prioriteres og planlægges, samt hvor vigtigt det er med de rigtige kompetencer samlet i det team, der skal udføre Risikovurderingen.

Hele dagen igennem var der god vidensdeling, åben dialog og plads til spørgsmål af forskellig karakter.

Alt i alt en god dag og et godt kursus, som også du kan få mulighed for at deltage i!

GFS planlægger at afholde endnu et kursus om Risikovurdering igen i efteråret og tilbyder ligeledes dette kursus som et virksomhedstilpasset kursus, hvor der er fokus på eksempler fra din virksomhed.

Se vores planlagte kurser her på hjemmesiden som opdateres løbende, eller kontakt os for nærmere information.